
Giv vanetænkningen en lige højre!
Giv vanetænkningen en lige højre for at opnå nye resultater. Gør du det samme som altid, vil du sikkert opnå det samme.
Vil du opnå noget mere, noget andet, noget nyt, noget bedre? Super! Især hvis du så vælger at gøre noget andet end det du plejer. Hvis du gør som du plejer og forventer, at der sker noget nyt og spændende, bliver du nok skuffet.
Du skal ikke slå vanetænkningen fuldstændig til lirekasseperson, for du har også brug for den – i andre situationer. Skal du ud og købe dagligvarer, er det sjældent nødvendigt at nytænke ethvert køb. “Hmm! hvilke opvasketabs skal jeg købe i dag? Eller? Mon jeg kan købe noget andet, som virker endnu bedre? Måske noget salmiakspiritus?” Nej, vel?!
At vide, hvad du vil, er et godt udgangspunkt for at opnå dit mål. Når det bare kører derudaf – uden mål, så skal du nok komme frem til et eller andet. Det er bare ikke sikkert, at du havner et attraktivt sted.
Du kan udfordre vanetænkningen på mange måder. En af mine foretrukne måder hedder “Negativ brainstorming”.
Lad os sige, at dit mål er at starte en lækker minigolfbane, som du gerne vil tjene en masse penge på.
Saml al den negativitet, som du overhovedet kan opdrive. Husk at invitere de største nej-hatte, du kender, med til begivenheden. De vil elske det og have masser af guldkorn til dig.
Giv negativiteten fuld skrue og opnå bedre resultater.
Derefter går I i gang med at liste alle de kriterier, der skal til for at din minigolfbane bliver en total fiasko. Det kan blandt andet være:
Og en hel masse andre ting, som også vil være dræbende for din forretning. Det gælder om at give negativiteten FULD SKRUE.
Nu har du en liste med ting, som udgør en trussel mod din forretning. Tag hvert enkelt punkt og beslut dig for, hvad du vil gøre for, at det ikke bliver en trussel. På den måde bruger du negativiteten i det positives tjeneste…
Du og jeg er verdensmestre i vores egne liv. Hvem er bedre til at vide, hvad der er bedst for os? Vi lever jo i det – hele tiden. Alligevel (eller rettere sagt derfor) er det nogen gange en god idé at få andre på banen.
Vi er nemlig så meget fedtet ind vores egen autopilotstyrede dagligdag, at vi nemt overser/ignorerer/fortrænger de skarpe og relevante spørgsmål, som en udefra kan stille.
Hvem hjælper dig i dag?
God kamp mod vanetænkningen.
Giv vanetænkningen en lige højre for at opnå nye resultater. Gør du det samme som altid, vil du sikkert opnå det samme.
Læs her, hvorfor det ikke er godt at lege den usynlige mand/dame, når du er jobsøgende.
Kill your darlings. Slagt dine hellige køer. Hvorfor? Det kan du læse mere om i dette indlæg.
Selvgjort er velgjort! Eller er det? Læs her, hvorfor du ofte kan få et bedre liv ved at overlade nogle opgaver til andre. F.eks. hvis du skal have en hjerteoperation.
Sørg for, at din tekst handler om din modtager frem for dig. Mindre jeg, jeg jeg, mere du, dig, din, I jeres. Læs her, hvorfor det er en god ide.
Hvordan sproglige forudsætninger kan hjælpe dig med at opnå det, som du vil? Det kan du læse her. Hvilke resultater vil du gerne forbedre?